Når det kommer til Den Nordiske Modstandsbevægelses partiprogram Vores Vej, er der mange, som bruger de første to punkter som selve definitionen af, hvad en nationalistisk, tredjepositions-tilhørende organisation faktisk er. Jeg vil sige, at den definition historisk har været så udbredt også uden for Modstandsbevægelsen, blot i et andet format, at jeg vil påstå, at den på nuværende tidspunkt er konventionelt accepteret. Har man altså en forståelse for både race-spørgsmålet og jødespørgsmålet, anses man for at være nationalsocialist. Og der findes faktisk en logisk grund til, at disse to punkter og idéer kobles sammen: det er fordi, de begge omhandler en form for race-spørgsmål. I Norden 2026 handler race-spørgsmålet om den biologiske trussel i form af den massive indvandring, som sker lige nu, mens jødespørgsmålet handler om de zionister – hvoraf mange er racefremmede – som truer vort folk gennem magtudøvelse og kontrol, både via vores institutioner og internationale finansinstituti

Hvis der er noget der virkelig har været på fremmarch de seneste år, er det homolobbyen. Deres samlinger for at fejre det unaturlige i deres såkaldte pride-parader er tidligere blevet isoleret til de største byer, men har nu også spredt sig til de mellemstore og mindre byer – over hele Norden. Under disse “parader” demonstreres der ikke blot mod kernefamilien og “heteronormen”, men der holdes desuden perverse orgier i det offentlige rum og flirtes med pædofili og andre sindssyge seksuelle afvigelser. Midt i paradernes perverse “festligheder”, blandt mænd i kvindetøj, nøgne kroppe, piske og dildoer, går små børn. De er blevet slæbt med af selvhadende feministiske og ekstremistiske forældre, eller til og med af deres børnehaver og skoler. Børn går rundt med regnbueflag og udnyttes dermed som propaganda for en ny verdensorden, hvor alt er vendt på hovedet. Hvor Den Nordiske Modstandsbevægelse står i forhold til alt dette, vil jeg forsøge

Det skal stå den enkelte frit for fortsat krampagtigt at holde fast i fortællingen om et besat Danmark, og fejringen af “befrielsen” af et land, som aldrig var ufrit. Alt dette er historie, men et blik på dagens Danmark burde vække spørgsmålet til live om, hvorvidt det “befriede” Danmark viser sig at være en sund scene til tilværelsen. Siden Danmarks “befrielse” er folkets og nationens tilstand blevet dårligere og dårligere. Folkeskolen har i højere og højere grad forvandlet sig til kulturmarxistiske indoktrineringscentraler, hvor Danmarks børn og unge fyldes med ubrugelig og fejlbehæftet viden, mens de afskæres fra vigtig information og langsomt men bevidst formes til kulturslaver uden fortid og historie, med en overtolerance overfor fremmede kræfter, som forsøger at udslette dem selv, deres forældre, deres kultur, identitet og historie. De “befriede” børn lærer i folkeskolen, gennem målrettede programmer, at det er synd for fa

At se en indtræden i Folketinget som den ultimative vej til magten i dagens samfund er en naiv tilgang. Moderne nyliberale stater fungerer på en sådan måde, at politiske partier, virksomheder, medier, den akademiske verden og andre institutioner i stigende grad bør ses som en sammenhængende enhed, der koordinerer sine handlinger for at bevare den nyliberale og kosmopolitiske herskende klasses hegemoni. Personlige relationer, der dannes under elitens oplæringsfase, går ud over alle disse grænser og undergraver parlamentariske principper, såsom at institutionerne skal fungere som kontrol af hinandens magt. For at bevare dette hegemoni bruger den nyliberale herskende klasse en række forskellige metoder, hvoraf de fleste er baseret på at angribe os som fragmenterede, atomiserede individer. Et system, der de facto fungerer som Kinas sociale kreditscore, da det gennem udhængning i medier og sociale medier spiller på arbejdende folks frygt for ikke længere at kunne være en del af det kapit

Oprindeligt udgivet 2015-12-17. Den Nordiske Modstandsbevægelse er den eneste radikale organisation i Nordeuropa, der tilbyder et realistisk alternativ til det nuværende system baseret på multikulturel finanskapitalisme. Fundamentet for vores politiske model er nordisk enhed. Militært og økonomisk samarbejde – såvel som kulturel udveksling – har eksisteret mellem de nordiske lande lige så længe Norden har været beboet, selvom der har været afbrydelser og konflikter. Den fælles genetiske, historiske og kulturelle arv betyder, at et stærkere samarbejde mellem de nordiske lande ikke vil føre til rivalisering mellem konkurrerende etniske interesser. Ofte varierer den genetiske sammensætning af mennesker mere inden for et givet nordisk land end mellem de faktiske stater. Men selv om det genetiske og kulturelle fundament for en samlet nationalsocialistisk nordisk stat er solidt, kræver et stærkt samarbejde fælles lovgivning og forenede økonomiske interesser. Der er allerede et st

Oprindeligt udgivet 2017-05-19. Den Nordiske Modstandsbevægelse er fjendtlig over for demokrati og bør derfor forbydes af den svenske stat. Dette er et argument, der normalt fremføres i aviser og på sociale medier, efter at en politisk korrekt person er blevet fornærmet og oprørt over at se Modstandsbevægelsens aktivister uddele flyers i deres hjemby. Argumentet fremføres nogle gange af meget politisk primitive amatørskribenter, nogle gange af lederskribenter og andre professionelle skribenter. “I ville ikke lade os gøre dette i jeres samfund, derfor burde I ikke gøre det i vores,” er en simpel argumentation at forstå uanset ens niveau af politisk uddannelse. At det ikke er særlig velgennemtænkt, er en anden sag. For eksempel kan vi sige, at vores kritikere her ikke hævder at være moralsk hævet over os, men snarere at det er “øje for øje, tand for tand”; vores fjender ønsker at undertrykke os, mens de beskylder os for at være potentielle undertrykkere

Oprindeligt udgivet 2018-03-19. En almindelig misforståelse er, at nationalsocialisme blot er en ideologi kombineret med nationalismens og socialismens politiske orienteringer, og at disse til gengæld skal fortolkes på samme måde, som de fortolkes separat. Nationalsocialisme er imidlertid et komplet verdensbillede og derfor noget helt andet end både nationalisme og socialisme. I modsætning til disse politiske orienteringer kan nationalsocialismen derfor stå på egne ben uden at skulle suppleres med religiøse dogmer eller andre ydre filosofiske goder. Nationalsocialisme er et komplet verdensbillede i sig selv, der tilbyder både en højere mening med livet og praktisk realpolitik. Nationalsocialisme er på papiret en relativt ny “opfindelse”, men i praksis er den baseret på ældgammel visdom. Den består af en politik baseret på den naturlige orden, som vores folk har levet efter i tusinder af år, længe før ideologier som nationalisme eller socialisme så dagens lys og også t

Ingen kan være undgået alle de klimaalarmer, vi får dagligt. “Vi har 10 år til at vende udviklingen, før det er for sent, gletsjerne smelter, jorden bliver varmere for hver dag, der går, Golfstrømmen vil stoppe, store dele af jorden vil blive ubeboelig, ørkenerne breder sig, Arktis smelter, og havniveauet vil stige flere meter.” Nye trusler, krav og pres strømmer ind. Milliarder bruges på ny teknologi, forskning og projekter. Enhver, der sætter spørgsmålstegn ved noget, bliver stemplet som “klimabenægter”, et skældsord på niveau med racist eller holocaustbenægter, og effektivt tavst. Ifølge magthaverne er klimatruslen i dag det største politiske problem og også en enorm økonomisk profit for en lang række forskellige interesser. Som ved et tilfælde går klimaspørgsmålet også hånd i hånd med flygtningekrisen og kampen mod racisme. Kendisser og politikere konkurrerer om at se, hvem der kan være den mest “radikale” i klimaspørgsmålet for at få så meget

Helt generelt bliver vi nationalsocialister normalt omtalt som højreekstremister i forskellige sammenhænge. Der er dog ingen ægte nationalsocialist, der frivilligt kalder sig højreekstremist. Der er heller ikke mange andre nationalister, blandt dem, der ikke beskriver sig selv som nationalsocialister, der ville identificere sig som højreorienterede. I denne uge besvarede jeg en spørgeskemaundersøgelse forud for EU-valget, hvor 20 udsagn skulle besvares med svarmuligheder lige fra “helt uenig” til “helt enig”. Formålet med spørgeskemaundersøgelsen var at finde ud af, hvilket parti man havde mest til fælles med, og som man derfor burde stemme på. Det parti, jeg havde mest til fælles med, var Vänsterpartiet, dvs. det parti, der er længst til venstre på højre-venstre-skalaen blandt de etablerede partier. Det parti, jeg havde næstmest til fælles med (ifølge meningsmålingsinstituttets billede af partierne), var Sverigedemokraterna, dvs. det parti, der er længst

For mange år siden troede jeg, at jeg var feminist, og at feminisme var den rette vej til lykke. For det kan vel lyde som sød musik i ørerne med ligestilling mellem kønnene og ligeløn? Langt de fleste mennesker i dagens samfund ser det som en selvfølge og tænker aldrig over, hvad deres handlinger rent faktisk resulterer i. Konsekvenserne er mange. Men hvad betyder det egentlig i praksis? Kan vi have det godt med feminisme som fundament for vores relationer, på arbejdet eller i livet generelt? Jeg kunne ikke gøre det. Ligesom mange kvinder ligesom mig var jeg udbrændt, og jeg forstår nu, at det netop var feminismen, der drev mig dertil. For hvad sker der, når vi skal fokusere på vores karriere, udføre hverdagens hårde arbejde og samtidig forsøge at anerkende den naturlige trang, der lever så stærkt i os gennem instinkt? Hvad sker der, når vi forventes at være både mænd og kvinder? Kvinder kan! Men kan vi? Kan vi forventes at klare disse umenneskeligt høje krav, som feminismen stil