For et stykke tid siden blev der skrevet en artikel om en demonstration afholdt af Den Nordiske Modstandsbevægelse i Stockholm. De ringede til mig og bad om en kommentar; Jeg fortalte dem, at jeg ikke i øjeblikket giver dem nogen kommentarer, da de ikke engang nævner vores ideologi med dens rette navn. Jeg sagde også, at hvis de begynder at kalde os nationalsocialister, så har vi bestemt muligheden for at kommunikere i fremtiden. Som et resultat skrev de en artikel med overskriften “38 nazister arresteret for voldeligt angreb på politiet i Stockholm”. Jeg føler, at jeg er nødt til at kommentere dette. Begrebet “nazist“ Begrebet “nazist” (sammen med “nazisme”) er en negativt ladet politisk epitet, der blev opfundet i 1920’erne af Konrad Heiden, som propaganderede mod NSDAP og nationalsocialismen. Heiden var en jødisk journalist og medlem af Socialdemokratiet (SDP). Ordet er en variant af øgenavnet for medlemmer af SDP, som på d

Som nationalsocialist oplever man gang på gang, at det er vanskeligt – ja, undertiden endog direkte umuligt – at føre en meningsfyldt dialog med en ikke-nationalsocialist. Grunden hertil er naturligvis til dels det velkendte propagandabillede af nationalsocia­lismen som højdepunktet af al menneskelig ondskab. Hos den unge generation er dette dog ikke længere så væsentligt. Gennem fjernsynet har den fra en tidlig alder kunnet følge levende med i al den grusomhed, der har plaget verden siden “humanismens sejr” i 1945, og der er en velgørende tendens blandt unge mennesker til at betragte livet og dets problemer me­re nuanceret, end den forrige generation gjorde. Heller ikke den unge generation har imidlertid nogen som helst forestilling om, hvad nationalsocialismen i virkeligheden er. Den er opvokset i en verden, hvor man bevidst har fremmedgjort ungdommen over for al­le naturlige værdinormer og moralbegreber, således at den befinder sig i et totalt tomrum, hvor selv løgn og sandhed er