Hver gang der sker en flykatastrofe, ser man lynhurtigt repræsentanter for luftfartsselskabet tildække eller overmale det havarerede flys bemaling, ja, hvis det særlig slemt, skifter selskabet hurtigt navn. Ingen ønsker at blive associeret med en katastrofe. Den yderste nationale fløj associerer sig frivilligt med en af verdenshistoriens største katastrofer – Det Tredje Rige og den anden verdenskrig. Derfor bliver man nødt til at bruge 90 % af sin tid og sine sparsomme ressourcer på at udkæmpe denne krig igen og igen uden nogen som helst chance for nogensinde at vinde den! De sidste 10 % kan man så bruge til at fremme sin politik. Dette er helt klart ikke en fornuftig brug af tiden. Det er på tide at lade fortiden være fortid og at koncentrere sig om fremtiden. Jo længere bort vi kommer fra fortiden, desto mere irrelevant bliver den. De ting, der fængede for 100 år siden, fænger ikke i dag – og de kan ikke fænge i dag, for for­ud­sæt­ningerne er i dag fundamentalt anderledes. De tin

For et stykke tid siden blev der skrevet en artikel om en demonstration afholdt af Den Nordiske Modstandsbevægelse i Stockholm. De ringede til mig og bad om en kommentar; Jeg fortalte dem, at jeg ikke i øjeblikket giver dem nogen kommentarer, da de ikke engang nævner vores ideologi med dens rette navn. Jeg sagde også, at hvis de begynder at kalde os nationalsocialister, så har vi bestemt muligheden for at kommunikere i fremtiden. Som et resultat skrev de en artikel med overskriften “38 nazister arresteret for voldeligt angreb på politiet i Stockholm”. Jeg føler, at jeg er nødt til at kommentere dette. Begrebet “nazist“ Begrebet “nazist” (sammen med “nazisme”) er en negativt ladet politisk epitet, der blev opfundet i 1920’erne af Konrad Heiden, som propaganderede mod NSDAP og nationalsocialismen. Heiden var en jødisk journalist og medlem af Socialdemokratiet (SDP). Ordet er en variant af øgenavnet for medlemmer af SDP, som på d

Som nationalsocialist oplever man gang på gang, at det er vanskeligt – ja, undertiden endog direkte umuligt – at føre en meningsfyldt dialog med en ikke-nationalsocialist. Grunden hertil er naturligvis til dels det velkendte propagandabillede af nationalsocia­lismen som højdepunktet af al menneskelig ondskab. Hos den unge generation er dette dog ikke længere så væsentligt. Gennem fjernsynet har den fra en tidlig alder kunnet følge levende med i al den grusomhed, der har plaget verden siden “humanismens sejr” i 1945, og der er en velgørende tendens blandt unge mennesker til at betragte livet og dets problemer me­re nuanceret, end den forrige generation gjorde. Heller ikke den unge generation har imidlertid nogen som helst forestilling om, hvad nationalsocialismen i virkeligheden er. Den er opvokset i en verden, hvor man bevidst har fremmedgjort ungdommen over for al­le naturlige værdinormer og moralbegreber, således at den befinder sig i et totalt tomrum, hvor selv løgn og sandhed er