Martin Heidegger, en af de fremmeste filosofer i det 20. århundrede, fandt videnskaben begrænset, eftersom den er endimensional. “Videnskaben tænker ikke”, da den er afhængig af objektive fakta, og er begrænset til det, vi i dag opfatter som virkelighed. En fordel ved “metafysikken” (i modsætning til fysikken) er, at den kan behandle emner, der ikke kan bevises, men derimod kan anes eller forestilles. Gennem forestillingsevnen kan man skabe en ny virkelighed, hvis man først visualiserer et billede af den nye tilstand, og derefter forener alle kræfter mod dette mål. En afgørende del af dette arbejde, når det kommer til vores virke, er naturligvis, at man tager hensyn til det menneskelige materiale der findes (eller kan mobiliseres) og forstår, at en verdensanskuelse “må forblive uden betydning for den praktiske udformning af folks liv, så længe de grundlæggende idéer ikke bliver ikke et banner for en kamporganisation”. Uden indsigt i, at opgaven k

Der er mennesker, der mener, at kampen skal udelukke dem, der ikke er tilstrækkeligt veltrænede, intelligente eller attraktive. At disse gør mere skade end gavn, da de ville skræmme dem bort, som er mere veltrænede, intelligente og attraktive. Nogle gange siges det også, at kvinder eller ældre ikke skal have lov til at deltage, eller at vi skal satse på folk, fordi de tilhører lavindkomstgrupper uden uddannelse. Nationalsocialisme er en verdensanskuelse, som forsvarer folkets vel – hele folkets vel – selv de, som er svagere. Selv de utrænede. Selv de mindre intelligente. Selv de mindre attraktive. Kvinder såvel som mænd, gamle og unge og de fysisk arbejdende såvel som akademikere er alle en vigtig del af de, som tilsammen udgør folket. Det er rimeligt at diskutere taktik, og hvordan vi bedst og hurtigst kan opnå succes. Det er klogt at ransage sig selv og være kritisk. Endnu vigtigere er det dog at leve, som man lærer. Hvis man ønsker at opbygge et samfund for hele fo

Der tales meget i vores rækker om revolution. Vi skal overtage magten og befri Norden. Nordisk revolution – uden nåde! Men der tales ikke lige så ofte om, hvordan vi nationalsocialister kan befri Norden. Vi har været udsat for massiv undertrykkelse fra både systemet og IT-giganterne, som har stærkt begrænset vores evne til at nå ud til folket og dermed vokse. Jeg tænkte i denne artikel at dele mine tanker om emnet. Dette er ikke en “officiel plan” for en magtovertagelse eller nogen strategi vedtaget af en bestemt gruppe eller organisation. Det er bare, hvordan jeg selv forestiller mig, at en befrielse af Norden måske kan ske. Det første man kan konstatere, er, at spillepladen lige nu ikke tillader nogen befrielse af Norden. Det er faktisk bare en konstatering. Det er måske kedeligt, men det betyder ikke, at det altid skal være sådan. Spillepladen skal ændres, og vores evne til at ændre den er lige nu begrænset. Faktum er, at jeg ikke tror, at det altid kan være helt op til os, me

Når en ny organisation eller et nyt parti dannes, kan der i den indledende fase være en stor tilgang af rekrutter, som synes, det er spændende, når der “sker noget nyt”. Nye formationer er også ofte med til at tiltrække personer, der til deres eget formål søger lederstillinger og søger socialt gruppetilhørsforhold. Store visioner om kommende succeser, drømme om gode resultater præger den tidlige entusiasme. Efter et stykke tid vil følelserne stabilisere sig, når virkeligheden med at opnå den mindste ting betyder disciplin og hårdt arbejde, hvilket ikke altid er direkte “sjovt”. Det kræver også troskab og konsistens, begreber som det moderne menneske har svært ved at forstå. National kamp er ikke en individuel hobby Når det kommer til den enkelte, der tidligere har stået blandt det jublende publikum og luftet deres euforiske følelser, viser det sig, at mange ikke klarer sig bedre end til at være passive tilskuere og tænkere. Forholdet er sådan, at nation

Det er ved at være et par år siden jeg læste Derek Hollands bog med titlen “Den politiske soldat”. Jeg mindes, at jeg ikke rigtig mente, at bogen levede op til det gode omdømme den havde, og jeg har et vagt minde om, at der måske var et overdreven fokus på spiritualitet og kristendom, der ikke faldt i min smag. Dog kan jeg godt lide begrebet “politisk soldat” – som først skal være anvendt af Joseph Goebbels – og dette er et begreb, som jeg har til hensigt at ræsonnere over i denne artikel. Fanatisme Som jeg ser det, er en politisk soldat både fanatisk og rationel. Fanatismen er forankret i en stærk idealisme og moralsk overbevisning om, at det vi kæmper for, er rigtigt. Denne fanatisme kommer delvis fra den rent subjektive opfattelse af, at VORT folk er meget slemt påvirket af multikulturalismen, og at det ikke er i VOR INTERESSE, at blive udskiftet og fordrevet af andre folkegrupper. Men der findes ifølge mig også en objektiv komponent, hvo