Efter den vellykkede demonstration i Stockholm den 1. maj samledes deltagerne sammen med andre medlemmer fredag aften. Weekendens konferencier, Lukas Lindgren, gennemgik reglerne og præsenterede aftenens program. Som weekendens første taler trådte organisationens karismatiske leder Fredrik Vejdeland op på scenen. Under foredraget fortalte han blandt andet om Modstandsbevægelsens målsætninger og strategier for 2026, eksempelvis talte han om deltagelsen i efterårets rigsdagsvalg. Under sin tale kritiserede han også det zionistiske rigsdagsparti Sverigedemokraterne, som på ingen måde sætter svenskerne først. Herefter blev afsnit 3 af vloggen Vejdeland vist for første gang. Også her blev valgkampen og parolen “Svenskerne først” taget op. Da premieren var afsluttet, var aftenen blevet sen, hvilket betød, at man gik til ro, eftersom alle skulle tidligt op – der stod meget på programmet den følgende dag. Lørdagen begyndte med en solid morgenmad bestående af havregrød og kogte

Den Nordiske Modstandsbevægelse Organisationsdage Sverige

Om eftermiddagen på arbejderbevægelsens dag samledes aktivister fra Modstandsbevægelsen for at gennemføre en blitzdemonstration i Stockholm. Blitzdemonstrationer er et velafprøvet middel til at opnå maksimal opmærksomhed med relativt få ressourcer, hvor man udnytter sin grundlovssikrede forsamlingsfrihed og undlader at søge formel tilladelse eller annoncere noget på forhånd – og dermed heller ikke risikerer at få sin demonstrationsfrihed begrænset af systemet. Denne dag blev ingen undtagelse, da man nåede ud med et radikalt og ellers hårdt censureret budskab til titusindvis af mennesker, både i Stockholm og på nettet. Demonstrationen begyndte på Odenplan, hvor man stillede op i nærheden af en støttedemonstration for Palæstina. Politiet var hurtigt på stedet og begyndte at overvåge demonstrationen. Med faner, trommer og bannere bevægede man sig derefter langs Sveagatan frem til Sergels Torg. Under marchen blev der råbt slagord, som rungede mellem husfacaderne og overdøv

Aktivisme Aktivisme

I dag, på arbejderbevægelsens dag, kan det offentliggøres, at Den Nordiske Modstandsbevægelses svenske gren opstiller til efterårets riksdagsvalg. Både organisationens leder, Fredrik Vejdeland, og det svenske rigsrådsmedlem, Pär Öberg vil være opstillet som valgbare kandidater. Parolen for den svenske valgkamp bliver, Svenskerne først. Dette motto burde man mene er en selvfølge i Sverige, men faktum er, at der i dag ikke findes noget parti i rigsdagen, der fører denne linje. I modsætning til samtlige etablerede politikere har Den Nordiske Modstandsbevægelse og vores kandidater tydeligt vist, at vi står fast ved vores ord og vores principper, uanset hvad det koster i form af personlige ofre. Ikke engang en gennemført politisk motiveret terrorstempling har fået os til at tie eller afvige fra det, vi altid har stået for.

Aktivister havde bemærket, at der tirsdag skulle afholdes noget, som umiddelbart kunne fremstå helt uskyldigt – et kaffemøde på tværs af generationer. Ved en nærmere gennemgang fremgik det dog, at det skulle finde sted ved Stockholms seniorboliger for LGBT-personer, og at arrangementet rettede sig mod pensionister fra 65 år og børn og unge helt ned til 13 år, som “identificerer sig som LGBTQI+”. Stockholms kommune, som ejer ejendomsselskabet Micasa, der udlejer lejlighederne og lokalerne til foreningen, Regnbågsdalen, reklamerede også for arrangementet på sin hjemmeside. Når samfundet svigter dem, det skal beskytte, tager Den Nordiske Modstandsbevægelse ansvar og modvirker aktiviteter, der er rettet mod børn. Af denne grund begav aktivister sig til Dalens Allé 12 i Enskededalen, hvor de symbolsk spærrede indgangen til boligerne og opsatte en meddelelse underskrevet af organisationen på dørene. Derudover blev der opsat omkring hundrede klistermærker i området. Det

Den 13. februar 1943 blev Christo Lukov myrdet uden for sit hjem i Sofia. Gerningspersonerne var kommunister. Mindet om Lukov, som havde været en populær general og minister, blev undertrykt under det regime, der kort efter opstod – Folkerepublikken Bulgarien. Efter kommunismens sammenbrud blev mindet om Lukov genoplivet, blandt andet gennem en patriotisk march langs den rute, som havde været generalens sidste gåtur. Lukov-marchen har også samlet internationale deltagere og fået stor medieopmærksomhed. Arrangementet har imidlertid mødt hindringer ved flere lejligheder, idet de bulgarske myndigheder har modarbejdet demonstrationsfriheden med vage begrundelser. I tidligere år er deltagere blevet forhindret i at gennemføre et fælles fakkeltog fra centrale mødesteder. I år havde arrangøren BNS – Bulgarsk National Samling – valgt at lægge mødestedet i umiddelbar nærhed af marchens endelige destination, huset hvor Christo Lukov boede. Dermed kunne en kort march gennemføres, efterfulgt af

Det nye år var kun få dage gammelt, da en delegation fra Den Nordiske Modstandsbevægelses svenske gren tidligt om morgenen begyndte deres rejse sydpå i et sjældent set snevejr. Turen var mildt sagt lang, og tidsplanen var stram, hvilket gjorde det udfordrende at navigere de vestsvenske motorveje med kun 30 km/t på grund af den dårlige sigtbarhed. Heldigvis var snevejret kun et problem i deres hjemegn, og allerede i Danmark var vejforholdene betydeligt bedre. Da de nåede frem til deres værter i det nordlige Tyskland, var solen for længst gået ned – ikke så overraskende på denne tid af året, men det var stadig blevet sent. Arrangementet, som Der III. Weg kalder Feder & Schwert Winterseminar (Fjer og Sværd, red. oversættelse), fungerer som en slags eksperimentværksted uden faste emner eller begrænsende temaer, hvilket giver plads til at diskutere en bred vifte af emner. Det skal understreges, at skribenten af denne tekst ikke taler tysk, så visse budskaber og po