Naturlove – hvad er de? Kort sagt er det et kollektivt begreb, vi bruger til at beskrive, hvordan verden er skabt. Vi anvender de naturlove, vi forstår, på alle områder; i fysik, i biologi og i moral. Naturlovene findes i os alle som instinkter, sund fornuft og logisk tænkning. Et eksempel på denne tænkning kunne være, at to personer af samme køn ikke kan formere sig naturligt og derfor ikke bør forsøge at gøre det. Mennesker er unikke, idet de har højere intelligens end andre arter på planeten, men ironisk nok er mennesker også den eneste skabning, der besidder evnen til at ødelægge planeten gennem evnen til at bryde naturens love. Desværre har alt for mange mennesker i dag mistet kontakten med deres indre jeg i denne forvirrede tidsalder af materialisme, hvilket får nogle mennesker til bevidst eller ubevidst at bryde disse love. Når dette sker, slår naturen ofte igen. Et eksempel på dette kunne være HIV, som i meget høj grad smitter dem, der bryder naturens love, eller de fattige

Et ubesvaret spørgsmål dukker op hver gang vores illegitime eliter annoncerer endnu et politisk korstog for vores strålende demokrati, om det skal være “mangfoldighed”, multikultur, LGBT, “grøn” energi osv., nemlig: Hvem stemte helt præcist på alt dette? Muligvis er dette sket, og jeg var gledet ind i en særlig lang søvn på tidspunktet, men jeg kan ikke sige, at jeg husker, at vi nogensinde har haft en folkeafstemning om befolkningsudskiftningen, om at skandinavisk identitet skulle omdannes til en blank tavle som enhver lykkejæger fra den tredje verden kan male på, hvad de vil, eller at vores lands udkantsområder skal afindustrialiseres, så vi kan blive “grønne” (hvad det så end betyder). Jeg er heller ikke bekendt med nogen lejlighed, hvor et parti placerede nogle af de ovennævnte spørgsmål centralt i sin politiske platform og vandt en overlegen parlamentarisk sejr, der indikerede et klart politisk mandat fra befolkningen i noget nordisk land, fo

Modstandsbevægelsens ledere skriver her om, hvorvidt det er rigtigt at have nationalsocialismens antagonister som rollemodeller for nationalsocialistisk kamp eller ej. Selvom jeg finder begge disse artikler meget læseværdige og generelt er enig i indholdet, er der også et fællestræk i dem begge, som jeg, afhængigt af om Russleman bevidst har udeladt dette, kan være uenig i og derfor mene fortjener sin egen artikel. Det er synet på jøderne som et forbillede for vores kamp, ​​der for eksempel manifesterer sig i disse to citater fra begge artikler: Som hvide har vi én ting at lære af jøderne, og det er folkelig organisering. Ved at sikre, at et klart flertal af deres befolkning har været politisk aktiv, har denne lille gruppe været i stand til at tage kontrol over Vesten, men den eneste grund til, at de har haft succes, er, at de er de eneste, der spiller på dette niveau. Hvis hvide begyndte at spille det samme spil (som nationalsocialisterne gjorde i Tyskland i 1933)

Begreber som frihed og demokrati bruges meget vilkårligt af forskellige individer, myndigheder og organisationer, der hævder at repræsentere det samme. Det herskende etablissement i dag sidestiller begreberne med liberalisme og kulturmarxisme. At homofile kan adoptere børn, at landets grænser står vidt åbne for lykkejægere fra alle verdenshjørner, at raceblanding ikke blot accepteres – men også opmuntres, og at børn skal proppes med lykkepiller i massevis – dette er blot nogle af tingene i den vestlige verden beskrevet som frihed og demokratiske rettigheder. Demokrati i sin oprindelige form har imidlertid meget lidt at gøre med nogen af ​​disse undergravende fænomener. I stedet betyder ordet demokrati folkestyre. I overensstemmelse med hvad de antikke grækere mente – ja, altså dem, der opfandt udtrykket og bestemt var blandt de første, der brugte systemet, var heller ikke alle borgere set som værende en del af dette folk, der fik lov til at regere. For eksempel havde hverken kvinder

Krig Den menneskelige kamp for at være herrefolk på jorden bliver nogle gange presset til sit højdepunkt, og en konflikt på liv og død starter. Krige afgøres altid efter den stærkes ret. Styrken består af våbenmagt, økonomiske betingelser for at maksimere våbenmagten og diplomati for at få andre folk til at hjælpe i krigen. For at opnå maksimal styrke kræves det, at både den egne befolkning og andre befolkninger stiller sig moralsk positive over for krigen, hvor den ene part forsøger at opnå fordele over for den anden. Den jødiske stat Israel forsøger nu at vinde støtte til sine krigshandlinger. Mennesker af europæisk oprindelse ofres Nutidens Europa har på grund af migration ændret sig til uigenkendelighed. Mange europæere og danskere føler sig ikke længere hjemme i deres egne lande. Denne migration er opstået som en konsekvens af primært Vestens historiske støtte til Israel. Gennem deres magt, især i USA, er europæiske efterkommere blevet tvunget til at

I dag (den blev allerede udgivet online i sidste uge) sendes den falske dokumentar “Børn i den Nordiske Modstandsbevægelse” på SR P1. Dette er den anden og sidste del, hvor Modstandsbevægelsen “undersøges” (læs: hvor organisationen bliver løjet for uden skam). Jeg har til hensigt at svare på begge programmer i en separat artikel, men her vælger jeg først at præcisere organisationens mening vedrørende et problem, som et af vores medlemmer fremfører i denne anden del, hvor han mener, at børn med alvorlige handicap ikke bør bo. Til at begynde med vil jeg gerne sige, at Den Nordiske Modstandsbevægelse har et højere loft end for eksempel Sverigedemokraterne – hvor enhver, der ikke følger partiledelsens doktrin til punkt og prikke, bliver ekskluderet fra partiet. Vi tillader vores medlemmer at have deres egne meninger, der ikke nødvendigvis stemmer helt overens med mine og organisationens. Meningerne, der udtrykkes i P1-dokumentaren, stammer ikke fra nogen presseta

Orden, frihed og retfærdighed. Dette er nøgleordene for det retsvæsen, vi ønsker at skabe, når først vi har taget magten. Når vi i dag taler om retsstaten, er dette begreb synonymt med liberalt demokrati. Man mener, at liberalt demokrati er selve forudsætningen for overhovedet at være i stand til at opbygge en retsstat. Repræsentanterne for det liberale demokrati slår ofte sig selv på brystet og hævder, at vi minsandten lever i en retsstat, hvor mænd og kvinder kan føle sig trygge og nyde enorme friheder. Dette er intet andet end en stor løgn, for i praksis er det lige det modsatte. Vi ser i dag, hvordan for eksempel voldtægtsmænd og pædofile går fri efter et par års fængsel eller i retspsykiatrisk pleje. Vi ser, hvordan disse forbrydere kan vende tilbage til deres umoralske livsstil efter at have afsonet deres straffe. Vi ser, hvordan de virkelige ofre, alle de hvide nordiske kvinder, der er blevet voldtaget og krænkede, alle de børn, der er blevet besudlede på de mest modbyd

I 1941 skrev jøden Theodore N. Kaufman en bog med titlen “Germany Must Perish!”, hvor han blandt andet taler for, at tyskerne må udryddes ved hjælp af kastration. Ydermere opfordredes jøderne til internationalt boykot af tyske varer og tjenesteydelser. Der er ingen uenighed om, at jøderne sad på centrale nøglepositioner, både indenfor det intellektuelt liv, akademia, bankvæsen, finans og i det politiske liv – i Tyskland såvel som i andre lande. Så da de internationale jøder (Judea) truede med konkurser, refinansiering, boykot-aktioner og blokader af handelsruter, var dette både reelt og meget alvorligt. Når Hitler nævner disse emner i sine taler, tolkes det senere som den rene og skære ondskab, og intet andet end propaganda. Men han greb det altså ikke ud af det blå. I Daily Express (1933) kunne man endda læse følgende overskrift: “Judea Declares War On Germany”, og i 1938 blev den tyske diplomat Ernst Eduard vom Rath brutalt likvideret af jøden Hersche

Verden bliver mere og mere bundet af globalisternes lænker, og de unikke forskelle mellem lande synes at være aftagende. Kosmopolitter får stadig større magt, og de multinationale virksomheder bliver stadig flere. Verdensomspændende netværk som EU, FN og NATO kræver hele tiden større indflydelse. Dette leder nordboere til en korsvej. Enten lader vi os skubbe ned i afgrunden, mister vor identitet og blive en farveløs del af den globaliserede verden – eller vi gør hvad vi kan for at stå fast og bevare vores suverænitet og sikre overlevelsen af vort unikke folk, nationer og kulturer. Derigennem vil vi også stå frem som et godt eksempel for andre nationer, som selv ønsker sig fri for at opnå deres fulde potentiale. Er det den første vej du ønsker at gå, er det blot at lukke øjnene og lade de mørke kræfter gøre resten. Hvis den anden vej føles mere attraktiv, må vi forene os med andre af vort folk, som vælger den samme vej. Danmark alene har ingen chance for at modsætte sig

Hver gang der sker en flykatastrofe, ser man lynhurtigt repræsentanter for luftfartsselskabet tildække eller overmale det havarerede flys bemaling, ja, hvis det særlig slemt, skifter selskabet hurtigt navn. Ingen ønsker at blive associeret med en katastrofe. Den yderste nationale fløj associerer sig frivilligt med en af verdenshistoriens største katastrofer – Det Tredje Rige og den anden verdenskrig. Derfor bliver man nødt til at bruge 90 % af sin tid og sine sparsomme ressourcer på at udkæmpe denne krig igen og igen uden nogen som helst chance for nogensinde at vinde den! De sidste 10 % kan man så bruge til at fremme sin politik. Dette er helt klart ikke en fornuftig brug af tiden. Det er på tide at lade fortiden være fortid og at koncentrere sig om fremtiden. Jo længere bort vi kommer fra fortiden, desto mere irrelevant bliver den. De ting, der fængede for 100 år siden, fænger ikke i dag – og de kan ikke fænge i dag, for for­ud­sæt­ningerne er i dag fundamentalt anderledes. De tin