Om eftermiddagen på arbejderbevægelsens dag samledes aktivister fra Modstandsbevægelsen for at gennemføre en blitzdemonstration i Stockholm. Blitzdemonstrationer er et velafprøvet middel til at opnå maksimal opmærksomhed med relativt få ressourcer, hvor man udnytter sin grundlovssikrede forsamlingsfrihed og undlader at søge formel tilladelse eller annoncere noget på forhånd – og dermed heller ikke risikerer at få sin demonstrationsfrihed begrænset af systemet.
Denne dag blev ingen undtagelse, da man nåede ud med et radikalt og ellers hårdt censureret budskab til titusindvis af mennesker, både i Stockholm og på nettet.
Demonstrationen begyndte på Odenplan, hvor man stillede op i nærheden af en støttedemonstration for Palæstina. Politiet var hurtigt på stedet og begyndte at overvåge demonstrationen. Med faner, trommer og bannere bevægede man sig derefter langs Sveagatan frem til Sergels Torg.
Under marchen blev der råbt slagord, som rungede mellem husfacaderne og overdøvede de få personer, der standsede op og råbte deres gamle, slidte remser om, at der ikke fandtes racister på gaderne – selvom der var flere til stede.
Nogle af de personer, man passerede undervejs, var også tydeligt positive. Der var meget liv i Stockholms gader denne varme forårsdag.
Vel fremme på Sergels Torg stillede man op, og organisationens leder, Fredrik Vejdeland, holdt en tale for de hundreder af mennesker, der befandt sig der. Talen forklarede kort Den Nordiske Modstandsbevægelses parole i den svenske valgkamp – “Svenskerne først” – og berørte både geopolitik, forsvar, masseindvandring og arbejderrelaterede spørgsmål.
Efter talen afholdt Pär Öberg en debat, hvor alle, der ønskede det, kunne komme frem og tage en offentlig diskussion med ham. En mand fra Vänsterpartiet trådte frem, og der blev ført en kort, men respektfuld debat mellem dem. Samtidig havde aktivisterne omkring dem en række gode samtaler med nysgerrige personer, og selvom der også var samlet nogle råbende moddemonstranter, var den godt en time lange tilstedeværelse på Sergels Torg vellykket.
Herefter stillede man op igen og marcherede langs Drottninggatan, forbi Rigsdagen og videre til Mynttorget. Her stillede man endnu en gang op, og Vejdeland holdt sin tale igen. Denne gang for lidt færre mennesker end på Sergels Torg, men i en betydeligt roligere stemning og med langt færre højtråbende personer. Der blev taget billeder, og der blev ført flere gode – men til tider ophedede – diskussioner med nysgerrige mennesker.
Efter en halv time fortsatte den sidste del af demonstrationen, mens slagordene rungede gennem Gamla Stan. Her opstod der en mindre konflikt med en beruset person, som måtte irettesættes, men ellers forløb det roligt, og aktionen kunne afsluttes. Smilende, men varme, aktivister kunne derefter ses tage metroen videre.
