Den 13. februar 1943 blev Christo Lukov myrdet uden for sit hjem i Sofia. Gerningspersonerne var kommunister. Mindet om Lukov, som havde været en populær general og minister, blev undertrykt under det regime, der kort efter opstod – Folkerepublikken Bulgarien. Efter kommunismens sammenbrud blev mindet om Lukov genoplivet, blandt andet gennem en patriotisk march langs den rute, som havde været generalens sidste gåtur.
Lukov-marchen har også samlet internationale deltagere og fået stor medieopmærksomhed. Arrangementet har imidlertid mødt hindringer ved flere lejligheder, idet de bulgarske myndigheder har modarbejdet demonstrationsfriheden med vage begrundelser. I tidligere år er deltagere blevet forhindret i at gennemføre et fælles fakkeltog fra centrale mødesteder. I år havde arrangøren BNS – Bulgarsk National Samling – valgt at lægge mødestedet i umiddelbar nærhed af marchens endelige destination, huset hvor Christo Lukov boede. Dermed kunne en kort march gennemføres, efterfulgt af en værdig, ceremoniel samling ved Lukov-huset.
Den årligt tilbagevendende markering til ære for general Christo Lukov i hovedstaden Sofia lægges af praktiske grunde på lørdage i tilknytning til generalens dødsdag. Forskellige former for protester og aktiviteter plejer at finde sted i forbindelse med Lukov-marchen. I år blev mishandlingen af aktivisten Quentin Deranque, som fandt sted i Lyon i Frankrig torsdag den 12. februar, viet opmærksomhed. Han døde to dage senere.
Om aftenen den 13. februar, dagen efter den brutale mishandling af Quentin, blev der improviseret en demonstration uden for BNS’ lokaler i Sofia. Under samlingen, hvor flere internationale gæster deltog, blev der anvendt pyroteknik – noget politiet senere brugte som påskud til at storme lokalerne. Alle tilstedeværende blev bedt om at vise legitimation, som politiet noterede.
I tumulten havde politiet også tvunget udenforstående ind i bygningen – personer som tilfældigvis havde befundet sig på gaden. Politiets optræden brød med gældende lovgivning, hvilket blev påpeget uden at føre til nogen korrektion fra politiets side.
Da registreringen af pas og legitimationer var fuldført, begyndte en politimand at råbe navnene op på hver enkelt person, som derefter fik lov til at komme frem og hente deres dokumenter. Stemningen var til tider komisk, da spontane latterudbrud og applaus fulgte politimandens opkald. Scenen, som mindede om en prisuddeling under absurde omstændigheder, efterlod et uudsletteligt indtryk.
For hver ambassade, hvert politisk kontor og hvert fjendtligt trossamfund, som fakkeltoget i tidligere år har passeret under marchen, er presset steget på borgmesteren og de bulgarske myndigheder for at stoppe, forhindre eller forbyde arrangementet. Dette har ofte resulteret i kompromiser mellem arrangørerne og politiet. Rygterne om, at Lukov-marchen ville blive stoppet, har sandsynligvis ført til et lavere deltagerantal. I 2026 blev mødestedet, som nævnt, flyttet til et område nær slutdestinationen. Dette gjorde det muligt for arrangørerne at vise, at det stadig kan lade sig gøre at ære Christo Lukov, selv om marchen i år ikke gik gennem byens centrale dele.
Plamen Dimitrov, som tilhører ledelsen i BNS, blev interviewet af bulgarsk fjernsyn på samlingsstedet. TV-indslaget fik bred dækning og gav plads til værdifulde synspunkter fra BNS. Opsætningen med at samles i nærheden af Christo Lukovs hus fungerede uden hindringer. Ved huset havde arrangørerne forberedt en scene med et stort banner, et velfungerende lydanlæg og ceremonielle indslag såsom sang til minde om Christo Lukov, kransenedlæggelse og tænding af fakler. Efterkommere af generalen bidrog til at oplyse nabolaget med flammerne fra deres fakler.
Den samme familie bor stadig i huset til deres forfader, hvilket tilfører arrangementet en særlig detalje. Ved porten til gården, hvor de bor, kan de hvert år vise deres unge børn, hvordan gaden udenfor fyldes med mennesker, der ønsker at mindes deres slægtning. Fællessang til ære for generalen, kransenedlæggelse, flere taler og andre programpunkter efterlod et stærkt indtryk hos de udenlandske gæster, hvor de visuelle og stemningsskabende elementer dominerede oplevelsen denne aften. Det, som ikke kan misforstås trods sprogbarrierer, er den store taknemmelighed, der vises over for alle, som er rejst langvejsfra for at deltage.
Opholdet i den bulgarske hovedstad omfattede også flere uformelle møder og aktiviteter, som fortsatte omkring temaet Quentin Deranque, blandt andet opsætning af plakater og taler uden for den franske ambassade og det franske institut i Sofia. Torsdag den 19. februar deltog medlemmer i en kulturhistorisk markering til minde om den bulgarske nationalhelt Vasil Levski, som fandt sted i byen Lovech. Dette private initiativ samlede flere tusinde deltagere i et fakkeltog, som det også har været tilfældet i tidligere år.
