I dag (den blev allerede udgivet online i sidste uge) sendes den falske dokumentar “Børn i den Nordiske Modstandsbevægelse” på SR P1. Dette er den anden og sidste del, hvor Modstandsbevægelsen “undersøges” (læs: hvor organisationen bliver løjet for uden skam). Jeg har til hensigt at svare på begge programmer i en separat artikel, men her vælger jeg først at præcisere organisationens mening vedrørende et problem, som et af vores medlemmer fremfører i denne anden del, hvor han mener, at børn med alvorlige handicap ikke bør bo.
Til at begynde med vil jeg gerne sige, at Den Nordiske Modstandsbevægelse har et højere loft end for eksempel Sverigedemokraterne – hvor enhver, der ikke følger partiledelsens doktrin til punkt og prikke, bliver ekskluderet fra partiet. Vi tillader vores medlemmer at have deres egne meninger, der ikke nødvendigvis stemmer helt overens med mine og organisationens. Meningerne, der udtrykkes i P1-dokumentaren, stammer ikke fra nogen pressetalsperson eller ledende person, men er netop private meninger, der i dette tilfælde ikke fuldt ud afspejler organisationens. Det er også værd at påpege, at personen, der kom med udtalelsen, voksede op i en anden tid, hvor socialdemokraterne i Sverige også havde lignende meninger.
Så til sagen. Hvordan ser Den Nordiske Modstandsbevægelse egentlig på mennesker, der er født med eller får forskellige handicap?
Det nationalsocialistiske verdenssyn, som vi går ind for, er baseret på et fællesskab af mennesker og kærlighed til næsten. Dette fællesskab af mennesker omfatter også de svage og sårbare. I det syvende punkt i vores politiske program skriver vi, at vi vil “Indføre et nationalsocialistisk samfund, hvor ressourcerne fordeles, så vi tager vare på hele folket, både stærke og svage, og hvor alle skal have mulighed for at nå deres fulde potentiale.” Kategorien svage og sårbare omfatter flere af de mennesker, der har forskellige mere alvorlige typer af handicap.
I modsætning til dagens system ønsker vi dog ikke at presse disse mennesker ned som ofre eller holde alle andre mennesker tilbage for at tilpasse sig det laveste niveau, men i stedet løfte alle, stærke som svage, for at nå deres fulde potentiale som værdifulde dele af vores folk. Vi skriver videre i det syvende punkt, at alle mennesker har både ret og pligt til at arbejde, at alle bør bidrage med deres del til sagen og føle, at de yder et værdifuldt bidrag til folket. At “En person, der ingen ben har, bør sættes i arbejde, som de kan klare, ligesom en person, der har et psykisk handicap.” Samtidig mener vi også, at “Ligesom staten har et ansvar for at kunne tilbyde arbejde til alle arbejdsdygtige, skal staten også kunne tage sig af dem, der ikke er i stand til at arbejde. De, der er syge eller sårede så alvorligt, at de slet ikke kan arbejde, skal have den støtte fra samfundet, der er nødvendig for stadig at kunne have et tåleligt og værdigt liv.”
En højtstående stat defineres blandt andet ved, hvordan den tager sig af de mest sårbare. Alle kan lide under uheldige begivenheder både under fødslen og i livet, og det er vores stærke stats ansvar at gøre sin pligt over for befolkningen og også indlemme disse mennesker i fællesskabet.
På samme måde har enkeltpersoner fra folket også en pligt over for folkefællesskabet og deres efterkommere. Hvis du ved, at du har alvorlige genetiske defekter, der højst sandsynligt vil være arvelige, skal du tage dit ansvar for ikke at give disse videre af egoistiske årsager, men i stedet afstå fra at få børn. Vi er derfor for positiv eugenik gennem uddannelse og oplysning.
Sundhedsvæsenet er i dag langt avanceret, når det gælder for eksempel prænatal diagnostik, og adskillige alvorlige handicap kan ses tidligt i graviditeten. Også her er der et ansvar for i det mindste ikke bevidst at bringe personer til verden, der vil have svært ved at leve et værdigt liv.
Den Nordiske Modstandsbevægelse ønsker derfor, for at undgå menneskelig lidelse på en human måde, at minimere antallet af mennesker med handicap under rimelige forhold, men samtidig at værdsætte og ansvarligt drage omsorg for dem, der opstår på trods af dette.
