Helt generelt bliver vi nationalsocialister normalt omtalt som højreekstremister i forskellige sammenhænge. Der er dog ingen ægte nationalsocialist, der frivilligt kalder sig højreekstremist. Der er heller ikke mange andre nationalister, blandt dem, der ikke beskriver sig selv som nationalsocialister, der ville identificere sig som højreorienterede.
I denne uge besvarede jeg en spørgeskemaundersøgelse forud for EU-valget, hvor 20 udsagn skulle besvares med svarmuligheder lige fra “helt uenig” til “helt enig”. Formålet med spørgeskemaundersøgelsen var at finde ud af, hvilket parti man havde mest til fælles med, og som man derfor burde stemme på.
Det parti, jeg havde mest til fælles med, var Vänsterpartiet, dvs. det parti, der er længst til venstre på højre-venstre-skalaen blandt de etablerede partier. Det parti, jeg havde næstmest til fælles med (ifølge meningsmålingsinstituttets billede af partierne), var Sverigedemokraterna, dvs. det parti, der er længst til højre. Jeg havde mest til fælles med et venstreorienteret parti og næstmest til fælles med et højreorienteret parti.
Således kunne man sige, at som nationalsocialist bør jeg ifølge meningsmålingerne ikke betegnes som enten højre- eller venstreorienteret, men hælde en smule til venstre, da mine synspunkter, som sagt, lignede disse mest.
Hvor stammer højre-venstre-skalaen fra?
Højre-venstre-skalaen opstod i Frankrig i forbindelse med revolutionen i 1789. De, der ville ændre samfundet, de radikale, sad på venstrefløjen i Nationalforsamlingen, mens de, der ville bevare det gamle system, de konservative, sad på højrefløjen.
Ifølge denne oprindelige skala ville nationalsocialisterne have brug for to stole. Vi beskriver os selv som radikale, vi ønsker at forandre samfundet og bygge noget helt nyt i stedet for at reformere og bevare. Samtidig kan flere af vores synspunkter ses som konservative, endda reaktionære ifølge nutidens “progressive” sociale normer. Vi er bestemt ikke i midten, men på begge sider. Nationalsocialismen står over den klassiske skala.
Hvordan ser højre-venstre-skalaen ud i dag?
I Sverige i dag er en stor del af skalaen baseret på, om man er venstre- eller højreorienteret i økonomiske spørgsmål. Hvis man ønsker højere skatter og dermed generel velfærd, er man venstreorienteret, og hvis man i stedet ønsker lavere skatter og ser velfærd som noget, der er forbeholdt de “mere succesfulde”, er man højreorienteret.
Vi kan se, at statskontrol versus individuelt ansvar dukker op som et problem. Hvis man ønsker, at staten skal eje offentlige interesser, er man på venstrefløjen, mens en højreorienteret ønsker mere privatisering og individuelt iværksætteri. Finere sagt kan man sige, at de, der er positive over for en markedsøkonomi, er på højrefløjen, og de, der er negative over for den, er på venstrefløjen.
Når det kommer til disse økonomiske spørgsmål, ville nationalsocialismen blive beskrevet som ret langt ude på venstrefløjen. Vi ønsker at skabe et velfærdssamfund, hvor selv de svage bliver taget hånd om, og hvor ingen er uden for fællesskabet. Vi tror på en stærk stat og nationalisering af offentlige interesser såsom bankvæsen, offentlig transport, skoler, sundhedsvæsen osv. Men vi er på ingen måde marxister, da vi også ser privat foretagsomhed og iværksætterånd som ekstremt vigtige i et fungerende samfund. Nationalsocialisme er for en blandingsøkonomi og ikke en markedsøkonomi, hvilket vi derfor burde være helt positive over for, hvis vi kunne være højreekstremister.
Der, hvor vi virkelig bliver set som højreorienterede, er dog i immigrationsspørgsmål. Af forskellige årsager bliver øget indvandring og åbne grænser set som venstreorienteret, og reduceret indvandring og lukkede grænser bliver set som højreorienteret. Da vi ønsker at stoppe indvandringen helt og begynde repatrieringen af racefremmede så hurtigt som muligt, måske i dette spørgsmål, men kun i dette spørgsmål, burde vi faktisk beskrives som højreekstremister.
Kort sagt ligger vi generelt ret langt til venstre, mens vi for eksempel, når det kommer til immigrationspolitik, ligger meget langt til højre. Vi ligger ikke i midten, men i stedet både til højre og venstre på samme tid. Nationalsocialismen kan derfor siges at stå over selv den moderne højre-venstre-skala.
Vi kalder os ikke socialister bare fordi det lyder pænt, vi er socialister, hvilket ses som venstreorienteret. Samtidig er nationale idealer vores ledestjerne, og dette ses normalt som langt til højre. Så vi er højreorienterede – vi er nationalsocialister!
En vigtig del af positioneringen på højre-venstre-skalaen for de etablerede partier er, hvilke grupper i samfundet man i første omgang skal fiske stemmer fra. Venstreflønten forsøger at tiltrække lavtlønnede og arbejdsløse, højrefløjen går i stedet efter iværksættere og dem, der har det bedre i samfundet, og midterpartierne går efter dem, der ikke rigtig føler sig hjemme som hverken under- eller overklasse.
Vi i Modstandsbevægelsen identificerer os ikke med nogen specifik gruppe mennesker baseret på socioøkonomisk status. Vores rækker omfatter ikke kun borgerskabet, middelklassen eller arbejderklassen – nej, i vores rækker finder du dem alle: erhvervsledere og ledere, kontorslaver, sælgere, håndværkere, rengøringsassistenter, fabriksarbejdere, pensionister, studerende og arbejdsløse. Vi er ikke loyale eller illoyale over for nogen klasse, vores loyalitet ligger primært hos vores folk – til vores race!
Kort og enkelt kan det opsummeres, at de politiske værdier, der er bedst for vores folk, er nationalsocialismen, uanset om de traditionelt forfektes af højre- eller venstrefløjen – nationalsocialismen står derfor over højre-venstre og er derfor det, der er bedst for hele vores folk og ikke kun dele af det!
Så blev højrefløjen diskuteret. Ordet højreekstremist indeholder dog en anden del, nemlig “ekstrem”. Er vi ekstreme? I betragtning af det herskende sociale klima er vi faktisk ekstreme. Vi er ikke, ligesom de etablerede partier, en smule moderat imod nutidens politik. Vi er ekstremt imod etablissementet og det herskende system i dag. Så det er nok ikke helt vanvittigt, at vores modstandere klassificerer os som “ekstremister”.
Så er vi højreekstremister? Nej, for pokker. Er vi venstreekstremister? Ikke en chance! “Ekstreme” nationalsocialister? Ja, absolut!
