To fremragende artikler er for nylig blevet publiceret på Nordfront. Den ene artikel, “Når kollapset kommer, vil jeg være med”, hvor Karl Folkesson kommenterer fænomenet med sympatisører, der vælger ikke at melde sig ind i Den Nordiske Modstandsbevægelse, men venter til kollapset kommer, og den anden artikel, “Hvem er nationalsocialist” hvor Marcus Hansson argumenterer for, at man ikke kan være nationalsocialist, hvis man vælger ikke at organisere sig. Med denne artikel vil jeg supplere disse to med en separat refleksion.

Jeg har gennem længere tid fulgt kommentarerne, på Modstandsbevægelsens åbne diskussionsgruppe på Telegram og på andre platforme og har gennem flere år talt med mange rekrutter og sympatisører. Jeg har nok hørt de fleste grunde og undskyldninger for, hvorfor de vælger ikke at melde sig ind i Den Nordiske Modstandsbevægelse. Næsten alle er baseret på én enkelt ting.

Grundene man hører er “Jeg støtter jer, men…”, “Hvis bare Modstandsbevægelsen ville ændre sig på denne eller denne måde”, “Hvis bare I havde fokuseret på disse sager i stedet”, “Hvis I ikke havde været så radikale…” Osv.

Undvigelserne er lige så almindelige som “Jeg er bange for at miste mit job”, “Min familie og venner ville tage afstand fra mig”, “Jeg har ikke nok tid, da jeg er fuldt optaget af andre ting lige nu”, “Jeg vælger at satse på selvforbedring eller forberedelse i stedet for” eller “Hvis bare dette eller dette sker, så tilslutter jeg mig”.

Det samme gælder for dem alle, uanset hvilket argument de vælger for at forsvare, hvorfor de vælger ikke at være med. Det er den fejes løgn. De leder alle efter undskyldninger. De graver endda så dybt i disse grunde, at de sågar lyver for sig selv. Faktisk er det frygten, der styrer dem, og de opbygger disse grunde og undskyldninger for at dække over deres egne begrænsninger både for dem selv og for andre.

Jeg dvælede selv længe, ​​før jeg tog beslutningen om at melde mig ind i Modstandsbevægelsen. Jeg vidste, at jeg måtte betale en pris for mit engagement. Den Nordiske Modstandsbevægelse er en nationalsocialistisk organisation, der åbent og tydeligt peger på den egentlige fjende. Modstandsbevægelsen er ikke som de andre organisationer og partier, der kun ser på symptomerne, men som enten lukker øjnene eller er blinde for den egentlige årsag til symptomerne eller som ligefrem har allieret sig med årsagen. Den egentlige årsag er den globale elite af stammefrænder, der har viklet sig ind i hver eneste regering, og som i princippet ejer alle medier og alle banker. Dette gør dem til en meget magtfuld fjende, og at stå op mod denne fjende har sin pris. Det, der alligevel fik mig til at tilslutte mig, og det, der har drevet mig siden da, og som aldrig fik mig til at tvivle, var min pligtfølelse, min samvittighed og min ære som mand.

For hvis jeg ikke kæmper, hvem vil så gøre det? Hvis jeg ikke tør tage noget ansvar, hvem vil så? Hvordan kan jeg kræve, at andre kæmper, hvis jeg selv vælger ikke at gøre det?

Hvordan kan jeg ønske, at andre tager risici, hvis jeg er for fej? Hvor egoistisk er det ikke, når andre får lov at kæmpe for mig og mine børn, mens jeg selv sidder hjemme i sikkerhed og ser på? Kun en kujon bør vælge sin egen sikkerhed for at lade andre stå for kampen.

Jeg vil gerne opfordre alle jer læsere til at stille jer selv præcis disse spørgsmål. Hvis ikke dig, hvem så?

Og når jeres børn bliver voldtaget, bestjålet og dræbt, når landet er oversvømmet med racefremmede, når et fremmed folks magt over jeres liv styrkes hver dag og truslen mod vort eget folks overlevelse er overhængende, hvad betyder så jeres små grunde og undskyldninger så? Hvor egoistisk og vanærende er du ikke at vælge ikke at organisere dig og gøre modstand? Eller overvejer du at overlade dette til dine børn?

Og den sidste undskyldning, at det er bedre ikke at være organiseret, men at kæmpe på egen hånd, hvilket vi alle ved hvad betyder, nemlig for det meste at være tastaturkriger bag en anonym konto – og det er ikke nær tilstrækkelig nok.

Lad ikke jeres frygt sejre. Stå i stedet op som mænd og organiser jer. Hvis alle jer, der tvivler, faktisk tager skridtet og tilslutter jer, kan vi opbygge en uovervindelig styrke!