På denne side kan du læse mere om, hvordan man skriver gode kamprapporter til hjemmesiden. Her finder du blandt andet tips og retningslinjer om, hvordan du beskriver aktiviteten, hvad der er relevant at fortælle om, og hvad der er mindre passende. I dag, hvor internettet spiller en vigtig rolle, er kamprapporter i mange henseender lige så vigtige som selve aktiviteten. En aktivitet anses først for fuldført, når kamprapporten er indsendt. Dette bør derfor altid ske samme dag, som aktiviteten fandt sted. – Uddrag fra Aktivisthåndbogen »Til kamprapportformularen« Tips til dig, der skal skrive en kamprapport:• Sæt en informativ og interessant overskrift.• Husk at angive by og i hvilket geografisk område aktiviteten fandt sted. Skriv f.eks. “København, Rede 1” (kommaet gør, at “København” og “Rede 1” bliver to separate labels).• Start fra begyndelsen og forklar, hvilken type aktivisme eller aktivitet I har udført. Beskriv også baggrunden, hvis aktionen er udført som svar på e

En gruppe aktivister fra Rede 1 gennemførte i weekenden en banneraktion ved E45-motorvejen. På banneret stod “Elsk dit eget folk”. Aktionen, som fandt sted i den travle efterårsferie-myldretid, havde til formål at fremme national stolthed og opfordre folk til at værdsætte deres eget samfund og kultur. Reaktionen fra bilisterne var overvejende positiv. Mange dyttede med hornene, rakte tommelfingeren op og vinkede til støtte for budskabet. Aktivisterne stod i cirka 25 minutter uden problemer, mens trafikken fortsatte forbi. Et positivt budskab der ikke er til at tage fejl af. Aktionen blev dog afbrudt, da to uniformerede betjente dukkede op på stedet. Ifølge politiets udtalelser blev aktivisternes banner betragtet som en potentiel fare for trafiksikkerheden. De beordrede derfor aktivisterne til at fjerne banneret og sigtede dem for at forstyrre den offentlige orden jf. Ordensbekendtgørelsen. En aktion er ikke komplet, hvis ikke statens håndlangere har nået at kigge forbi

En kulturmarxistisk gift Som bekendt bruger fjenden sommeren til at udhule traditionelle europæiske værdier omkring familie, seksualitet og identitet samt direkte at udfordre videnskabelige fakta om køn. Denne unaturlige og fordærvende propaganda spredes naturligvis året rundt gennem statslige institutioner og mange internationale virksomheder, men den årstid, vi nu går i møde, er særligt udsat. Måske hænger det sammen med, at folk går mere letpåklædte, at flere børn opholder sig udendørs, og at flere kønssygdomme spredes om sommeren? Prides fremmarch har været ekstrem i de seneste år. I 1990’erne var fænomenet næsten ikke-eksisterende i Norden, mens det i løbet af de seneste ti år i praksis er blevet formet til en statsreligion. En religion, hvis gud er degenereret lyst og fordærv, og hvis tilhængere er politikere, journalister, offentligt ansatte samt alle slags venstreorienterede og liberale. Denne revolutionære form for homo- og transseksualitet vækker dog i stigende grad

Der er mennesker, der mener, at kampen skal udelukke dem, der ikke er tilstrækkeligt veltrænede, intelligente eller attraktive. At disse gør mere skade end gavn, da de ville skræmme dem bort, som er mere veltrænede, intelligente og attraktive. Nogle gange siges det også, at kvinder eller ældre ikke skal have lov til at deltage, eller at vi skal satse på folk, fordi de tilhører lavindkomstgrupper uden uddannelse. Nationalsocialisme er en verdensanskuelse, som forsvarer folkets vel – hele folkets vel – selv de, som er svagere. Selv de utrænede. Selv de mindre intelligente. Selv de mindre attraktive. Kvinder såvel som mænd, gamle og unge og de fysisk arbejdende såvel som akademikere er alle en vigtig del af de, som tilsammen udgør folket. Det er rimeligt at diskutere taktik, og hvordan vi bedst og hurtigst kan opnå succes. Det er klogt at ransage sig selv og være kritisk. Endnu vigtigere er det dog at leve, som man lærer. Hvis man ønsker at opbygge et samfund for hele fo

Hvis der er noget der virkelig har været på fremmarch de seneste år, er det homolobbyen. Deres samlinger for at fejre det unaturlige i deres såkaldte pride-parader er tidligere blevet isoleret til de største byer, men har nu også spredt sig til de mellemstore og mindre byer – over hele Norden. Under disse “parader” demonstreres der ikke blot mod kernefamilien og “heteronormen”, men der holdes desuden perverse orgier i det offentlige rum og flirtes med pædofili og andre sindssyge seksuelle afvigelser. Midt i paradernes perverse “festligheder”, blandt mænd i kvindetøj, nøgne kroppe, piske og dildoer, går små børn. De er blevet slæbt med af selvhadende feministiske og ekstremistiske forældre, eller til og med af deres børnehaver og skoler. Børn går rundt med regnbueflag og udnyttes dermed som propaganda for en ny verdensorden, hvor alt er vendt på hovedet. Hvor Den Nordiske Modstandsbevægelse står i forhold til alt dette, vil jeg forsøge

– ”Er det eneste, du har at være stolt over, at du er hvid?” – ”Ja.” – ”Føles det ikke forfærdeligt?” – ”Nej.” Denne enkle, men meget sigende samtale fandt sted mellem en af de aktivister, der deltog i den seneste 1. maj-demonstration, og to moddemonstranter. Nogle vil måske mene, at aktivisten burde have uddybet sine synspunkter eller på en eller anden måde forsøgt at vise større forståelse for modstandernes argumenter. Men sandheden er, at vi nationalsocialister ofte ærligt talt er trætte af at skulle argumentere for retten til hvid eksistens. På nuværende tidspunkt burde størstedelen vel forstå, at Danmark er danskernes land. At multikultur og kulturmarxistisk degeneration fortrænger, skader og ydmyger det stolte folk, som er dette lands oprindelige befolkning, og som har boet her siden indlandsisens tilbagetrækning. I denne artikel vil jeg dog forsøge at gøre netop det. Besøgende på denne hjemmeside fortjener at høre, at retten til vores eget land, vores selvb

Aktivisme Børn og familie Multikultur/masseindvandring Racespørgsmålet

Vi mødtes alle sammen og gik samlet mod toget, som skulle tage os til mødestedet, hvor vi senere skulle mødes med flere kammerater. Følelsen, jeg havde, var en usædvanlig ro – en stilhed. Jeg ved ikke, om det skyldtes det smukke majvejr, eller om det var, fordi jeg havde fundet fred i, at jeg endelig skulle gøre noget, som enhver ung mand kun drømmer om. At stå op for sit folk med offerviljen i front og vinden i ryggen. Det var første gang, jeg befandt mig på Plattan i Stockholm. Det føltes ret mægtigt at sætte fod på et sted, hvor så meget historie har udspillet sig. Og det, som toppede den følelse, var faktisk at være med til at fortsætte med at skrive på den historie. At stå dér og se de gamle bygninger, som stod så prægtige og høje, på trods af dekadencen hos de mennesker, der bevæger sig gennem gaderne, på trods af elendigheden, som præger landet, og på trods af skrigene og råbene fra dem, der vil ødelægge alt, hvad der er smukt. Plattan var ret mægtig. Vi kom som en

Efter den vellykkede demonstration i Stockholm den 1. maj samledes deltagerne sammen med andre medlemmer fredag aften. Weekendens konferencier, Lukas Lindgren, gennemgik reglerne og præsenterede aftenens program. Som weekendens første taler trådte organisationens karismatiske leder Fredrik Vejdeland op på scenen. Under foredraget fortalte han blandt andet om Modstandsbevægelsens målsætninger og strategier for 2026, eksempelvis talte han om deltagelsen i efterårets rigsdagsvalg. Under sin tale kritiserede han også det zionistiske rigsdagsparti Sverigedemokraterne, som på ingen måde sætter svenskerne først. Herefter blev afsnit 3 af vloggen Vejdeland vist for første gang. Også her blev valgkampen og parolen “Svenskerne først” taget op. Da premieren var afsluttet, var aftenen blevet sen, hvilket betød, at man gik til ro, eftersom alle skulle tidligt op – der stod meget på programmet den følgende dag. Lørdagen begyndte med en solid morgenmad bestående af havregrød og kogte

Den Nordiske Modstandsbevægelse Organisationsdage Sverige

Det skal stå den enkelte frit for fortsat krampagtigt at holde fast i fortællingen om et besat Danmark, og fejringen af “befrielsen” af et land, som aldrig var ufrit. Alt dette er historie, men et blik på dagens Danmark burde vække spørgsmålet til live om, hvorvidt det “befriede” Danmark viser sig at være en sund scene til tilværelsen. Siden Danmarks “befrielse” er folkets og nationens tilstand blevet dårligere og dårligere. Folkeskolen har i højere og højere grad forvandlet sig til kulturmarxistiske indoktrineringscentraler, hvor Danmarks børn og unge fyldes med ubrugelig og fejlbehæftet viden, mens de afskæres fra vigtig information og langsomt men bevidst formes til kulturslaver uden fortid og historie, med en overtolerance overfor fremmede kræfter, som forsøger at udslette dem selv, deres forældre, deres kultur, identitet og historie. De “befriede” børn lærer i folkeskolen, gennem målrettede programmer, at det er synd for fa

Om eftermiddagen på arbejderbevægelsens dag samledes aktivister fra Modstandsbevægelsen for at gennemføre en blitzdemonstration i Stockholm. Blitzdemonstrationer er et velafprøvet middel til at opnå maksimal opmærksomhed med relativt få ressourcer, hvor man udnytter sin grundlovssikrede forsamlingsfrihed og undlader at søge formel tilladelse eller annoncere noget på forhånd – og dermed heller ikke risikerer at få sin demonstrationsfrihed begrænset af systemet. Denne dag blev ingen undtagelse, da man nåede ud med et radikalt og ellers hårdt censureret budskab til titusindvis af mennesker, både i Stockholm og på nettet. Demonstrationen begyndte på Odenplan, hvor man stillede op i nærheden af en støttedemonstration for Palæstina. Politiet var hurtigt på stedet og begyndte at overvåge demonstrationen. Med faner, trommer og bannere bevægede man sig derefter langs Sveagatan frem til Sergels Torg. Under marchen blev der råbt slagord, som rungede mellem husfacaderne og overdøv

Aktivisme Aktivisme