1. Den Nordiske Modstandsbevægelse

Nordiske modstandsbevægelse

  • Ved at besøge vores hjemmeside accepterer du dele af vores Datapolitik
  • Ja, det er i orden
  • Nej, jeg accepterer det ikke
  • Jeg vil læse mere
  • Jeg er ligeglad (Ja)
Begreber som frihed og demokrati bruges meget vilkårligt af forskellige individer, myndigheder og organisationer, der hævder at repræsentere det samme. Det herskende etablissement i dag sidestiller begreberne med liberalisme og kulturmarxisme. At homofile kan adoptere børn, at landets grænser står vidt åbne for lykkejægere fra alle verdenshjørner, at raceblanding ikke blot accepteres – men også opmuntres, og at børn skal proppes med lykkepiller i massevis – dette er blot nogle af tingene i den vestlige verden beskrevet som frihed og demokratiske rettigheder. Demokrati i sin oprindelige form har imidlertid meget lidt at gøre med nogen af ​​disse undergravende fænomener. I stedet betyder ordet demokrati folkestyre. I overensstemmelse med hvad de antikke grækere mente – ja, altså dem, der opfandt udtrykket og bestemt var blandt de første, der brugte systemet, var heller ikke alle borgere set som værende en del af dette folk, der fik lov til at regere. For eksempel havde hverken kvinder
Krig Den menneskelige kamp for at være herrefolk på jorden bliver nogle gange presset til sit højdepunkt, og en konflikt på liv og død starter. Krige afgøres altid efter den stærkes ret. Styrken består af våbenmagt, økonomiske betingelser for at maksimere våbenmagten og diplomati for at få andre folk til at hjælpe i krigen. For at opnå maksimal styrke kræves det, at både den egne befolkning og andre befolkninger stiller sig moralsk positive over for krigen, hvor den ene part forsøger at opnå fordele over for den anden. Den jødiske stat Israel forsøger nu at vinde støtte til sine krigshandlinger. Mennesker af europæisk oprindelse ofres Nutidens Europa har på grund af migration ændret sig til uigenkendelighed. Mange europæere og danskere føler sig ikke længere hjemme i deres egne lande. Denne migration er opstået som en konsekvens af primært Vestens historiske støtte til Israel. Gennem deres magt, især i USA, er europæiske efterkommere blevet tvunget til at
I dag (den blev allerede udgivet online i sidste uge) sendes den falske dokumentar “Børn i den Nordiske Modstandsbevægelse” på SR P1. Dette er den anden og sidste del, hvor Modstandsbevægelsen “undersøges” (læs: hvor organisationen bliver løjet for uden skam). Jeg har til hensigt at svare på begge programmer i en separat artikel, men her vælger jeg først at præcisere organisationens mening vedrørende et problem, som et af vores medlemmer fremfører i denne anden del, hvor han mener, at børn med alvorlige handicap ikke bør bo. Til at begynde med vil jeg gerne sige, at Den Nordiske Modstandsbevægelse har et højere loft end for eksempel Sverigedemokraterne – hvor enhver, der ikke følger partiledelsens doktrin til punkt og prikke, bliver ekskluderet fra partiet. Vi tillader vores medlemmer at have deres egne meninger, der ikke nødvendigvis stemmer helt overens med mine og organisationens. Meningerne, der udtrykkes i P1-dokumentaren, stammer ikke fra nogen presseta
Verden bliver mere og mere bundet af globalisternes lænker, og de unikke forskelle mellem lande synes at være aftagende. Kosmopolitter får stadig større magt, og de multinationale virksomheder bliver stadig flere. Verdensomspændende netværk som EU, FN og NATO kræver hele tiden større indflydelse. Dette leder nordboere til en korsvej. Enten lader vi os skubbe ned i afgrunden, mister vor identitet og blive en farveløs del af den globaliserede verden – eller vi gør hvad vi kan for at stå fast og bevare vores suverænitet og sikre overlevelsen af vort unikke folk, nationer og kulturer. Derigennem vil vi også stå frem som et godt eksempel for andre nationer, som selv ønsker sig fri for at opnå deres fulde potentiale. Er det den første vej du ønsker at gå, er det blot at lukke øjnene og lade de mørke kræfter gøre resten. Hvis den anden vej føles mere attraktiv, må vi forene os med andre af vort folk, som vælger den samme vej. Danmark alene har ingen chance for at modsætte sig
For nylig undrede en person, som jeg mødte, sig over, hvordan det kan være, at svenskerne udviser svag patriotisme, især i lyset af den rekordstore indvandringsbølge, som vi oplever i øjeblikket. Jeg kommenterede, at der er en omvendt pædagogik, som gør folk forvirrede. I alle historiske tider har landenes ledere udnyttet og opmuntret stolthed og nationalisme blandt befolkningen. Opmuntringen er så at sige kommet fra toppen og nedad. I vores tid er det lige omvendt. Magthaverne gør, hvad de kan, for at dræbe det nationale selvbevarelsesinstinkt. Det er på græsrodsniveau, at patriotismen lever videre, blandt de få mennesker, der trodser magthaverne og modstår det sociale pres mod uenighed. Det er også sket tidligere, at landenes ledere har bekæmpet befolkningen ved at undertrykke deres nationale følelser. Dette har ofte involveret fremmede magter, der har besat lande militært. Besættelsesmagten har oprettet skyggeregeringer og taget kontrol over informationsstrømmen og de socia
Mens jeg skriver denne betragtning, er vi midt i slutfasen af ​​den brændende valgkamp 2022. Da jeg selv, udover mit ansvar som øverste leder i Den Nordiske Modstandsbevægelse og derigennem også øverste ansvarlige leder for den igangværende valgkamp i hele landet, også bor i en af ​​de fire kommuner, hvor vi stiller op til kommunalvalg, er jeg virkelig i centrum af hele affæren. Valgkampen har præget store dele af mit liv i løbet af året, men stadig mere intensivt her i slutfasen. Masser af stress. Dårlig søvn som følge heraf. En uvant dagligdag, hvilket førte til både dårligere spisevaner og stort set ingen fysisk træning, som dermed gav mig midlertidigt dårligere fysisk form. En bil, der har kørt mange flere kilometer end normalt og dermed øgede omkostningerne til en i forvejen til tider ret anstrengt økonomi. På trods af alt dette vil jeg virkelig komme med en højlydt og ærlig erklæring: Jeg ønsker oprigtigt, at denne periode ville vare længere end til søndag aften! Jeg ville
Den Nordiske Modstandsbevægelse er en revolutionær nationalsocialistisk kamporganisation. Revolutionær da vi ikke kun vil reformere det samfund vi lever i, men i stedet skabe noget helt nyt. Vi ønsker altså ikke at Danmark og resten af Norden skal blive som det var før i tiden, men i stedet skabe noget helt nyt og bedre gennem radikale forandringer. Nationalsocialistisk da vi bekender os helhjertet til ideologien og ikke vil stemples som noget andet. Vi ser på nationalsocialismen som en komplet verdensanskuelse som kan løse menneskets problemer og takle dets behov åndeligt såvel som materielt. Nationalsocialismen handler også om folkefællesskab, og at din genetik giver dig et dybere fællesskabsbånd end nogle sociale faktorer kan skabe. Kamporganisationen indebærer at vi på alle mulige fronter kæmper for at nå vores mål. Kampen er mod systemet og de fremmedes kræfters magt over vort folk og land, og mens kampen i fremtiden kan føres parlamentarisk ved at stille op til valg, før
Sammen med de øvrige nordiske lande, skabe en selvforsørgende stat med fælles forsvar, fælles valuta og centralbank, samt fælles overlappende love og regler. Dette indebærer en omgående udtrædelse af NATO, EU og eventuelle lignende folkefjendtlige sammenslutninger. Vores vej, punkt 3 Norden består i dag af Danmark, Sverige, Norge, Island og Finland. Lighederne i afstamning, sprog, kultur, mentalitet og geografisk placering gør det optimalt for en succesfuld forening. Man kunne nærmest sige, at ulighederne mellem disse lande er på fod med uligheder mellem 2 nærliggende provinser i et land. Hvis vi ikke er i stand til at sætte eventuelle forskelligheder til side og forenes under ét folkebevarende styre, er der stor risiko for at Norden og det nordiske folk ophører med at eksistere. Et forenet Norden vil sikre det nordiske folks selvstændighed og muliggøre det nordiske folks  race- og kulturmæssige overlevelse. Et forenet nordisk forsvar vil også gøre os i stand til at modstå f
Ideologi
Velkomst og første tale Dagen begyndte klokken 13, hvor deltagerne blev budt velkommen med kaffe og kage – heriblandt klassisk dansk wienerbrød – og fik mulighed for at hilse på hinanden, inden programmet officielt gik i gang. Klokken 13.30 blev konferencen åbnet, og den første taler, en dansk aktivist, tog ordet. Hans tale havde et stærkt ideologisk og politisk udgangspunkt med hovedpointen, at den største fjende ikke er ydre kræfter, men folket selv – gennem svaghed, apati og mangel på modstandsvilje. Han argumenterede for, at fjenden indefra er den egentlige trussel: befolkningens villighed til at acceptere samfundets opløsning uden at rejse sig imod det. Med billeder hentet fra naturens verden blev forskellen mellem styrke og svaghed understreget, og taleren kritiserede passivitet og ligegyldighed som en farlig fælde. Løsningen var klar: at opbygge et helt nyt samfund, adskilt fra det nuværende, hvor de mennesker, der vil kæmpe og tage ansvar, kan samles i et homogent og s