1. Den Nordiske Modstandsbevægelse

Nordiske modstandsbevægelse

  • Ved at besøge vores hjemmeside accepterer du dele af vores Datapolitik
  • Ja, det er i orden
  • Nej, jeg accepterer det ikke
  • Jeg vil læse mere
  • Jeg er ligeglad (Ja)
Aktivister fra Modstandsbevægelsen gennemførte i weekenden en offentlig flyvebladsuddeling i Horsens by. De handlende på Horsens gågade var både interesserede og snakkelystne. Det blev derfor til flere gode samtaler med både tilhængere og meningsmodstandere. Gruppen af aktivister lavede opstilling med banner og flag på den travle gågade, hvor der blev uddelt anti-zionistiske-flyveblade og talt og debatteret med et hav af mennesker. Udover ét enkelt tilfælde hvor en herre der ikke delte Modstandsbevægelsens holdninger brød ud i råb, blev budskabet og aktivisterne ellers generelt taget godt imod af folket på gaden. Hundrede af flyveblade skiftede hænder denne dag både på den travle gade men også efterfølgende i private postkasser.
Sammen med de øvrige nordiske lande, skabe en selvforsørgende stat med fælles forsvar, fælles valuta og centralbank, samt fælles overlappende love og regler. Dette indebærer en omgående udtrædelse af NATO, EU og eventuelle lignende folkefjendtlige sammenslutninger. Vores vej, punkt 3 Norden består i dag af Danmark, Sverige, Norge, Island og Finland. Lighederne i afstamning, sprog, kultur, mentalitet og geografisk placering gør det optimalt for en succesfuld forening. Man kunne nærmest sige, at ulighederne mellem disse lande er på fod med uligheder mellem 2 nærliggende provinser i et land. Hvis vi ikke er i stand til at sætte eventuelle forskelligheder til side og forenes under ét folkebevarende styre, er der stor risiko for at Norden og det nordiske folk ophører med at eksistere. Et forenet Norden vil sikre det nordiske folks selvstændighed og muliggøre det nordiske folks  race- og kulturmæssige overlevelse. Et forenet nordisk forsvar vil også gøre os i stand til at modstå f
Ideologi
Den Nordiske Modstandsbevægelses rede 2 har i den forgange uge samlet affald og afleveret det hos de ansvarshavende. Aktionen sker som en del af den ansvarlighed og det værn af naturen der står beskrevet i punkt 6 af Vores Vej.  Kampgrupperne havde samlet sig i udvalgte områder landet over, hvor de samlede det skrald og affald op, som uansvarlige mennesker har smidt i naturen, på strandene, i skovene, langs vejene og i byerne. Plastik, flamingo, forskellige indpakninger og cigaretskodder var det der fyldte mest i sækkene, da dagen var omme. Da det er landets politikere der har ansvaret for at føre en ansvarlig politik, som sikrer et bæredygtigt samfund som ikke hæver sig over en tilsvinet og nedprioriteret natur, har Den Nordiske Modstandsbevægelse afleveret det indsamlede affald hos de ansvarshavende. Der er afleveret affald til både rådhuse og til politikeres private bopæle. Den Nordiske Modstandsbevægelse accepterer ikke at vores natur bliver nedprioriteret af uduel
Der er mennesker, der mener, at kampen skal udelukke dem, der ikke er tilstrækkeligt veltrænede, intelligente eller attraktive. At disse gør mere skade end gavn, da de ville skræmme dem bort, som er mere veltrænede, intelligente og attraktive. Nogle gange siges det også, at kvinder eller ældre ikke skal have lov til at deltage, eller at vi skal satse på folk, fordi de tilhører lavindkomstgrupper uden uddannelse. Nationalsocialisme er en verdensanskuelse, som forsvarer folkets vel – hele folkets vel – selv de, som er svagere. Selv de utrænede. Selv de mindre intelligente. Selv de mindre attraktive. Kvinder såvel som mænd, gamle og unge og de fysisk arbejdende såvel som akademikere er alle en vigtig del af de, som tilsammen udgør folket. Det er rimeligt at diskutere taktik, og hvordan vi bedst og hurtigst kan opnå succes. Det er klogt at ransage sig selv og være kritisk. Endnu vigtigere er det dog at leve, som man lærer. Hvis man ønsker at opbygge et samfund for hele fo
Hvis der er noget der virkelig har været på fremmarch de seneste år, er det homolobbyen. Deres samlinger for at fejre det unaturlige i deres såkaldte pride-parader er tidligere blevet isoleret til de største byer, men har nu også spredt sig til de mellemstore og mindre byer – over hele Norden. Under disse “parader” demonstreres der ikke blot mod kernefamilien og “heteronormen”, men der holdes desuden perverse orgier i det offentlige rum og flirtes med pædofili og andre sindssyge seksuelle afvigelser. Midt i paradernes perverse “festligheder”, blandt mænd i kvindetøj, nøgne kroppe, piske og dildoer, går små børn. De er blevet slæbt med af selvhadende feministiske og ekstremistiske forældre, eller til og med af deres børnehaver og skoler. Børn går rundt med regnbueflag og udnyttes dermed som propaganda for en ny verdensorden, hvor alt er vendt på hovedet. Hvor Den Nordiske Modstandsbevægelse står i forhold til alt dette, vil jeg forsøge
– ”Er det eneste, du har at være stolt over, at du er hvid?” – ”Ja.” – ”Føles det ikke forfærdeligt?” – ”Nej.” Denne enkle, men meget sigende samtale fandt sted mellem en af de aktivister, der deltog i den seneste 1. maj-demonstration, og to moddemonstranter. Nogle vil måske mene, at aktivisten burde have uddybet sine synspunkter eller på en eller anden måde forsøgt at vise større forståelse for modstandernes argumenter. Men sandheden er, at vi nationalsocialister ofte ærligt talt er trætte af at skulle argumentere for retten til hvid eksistens. På nuværende tidspunkt burde størstedelen vel forstå, at Danmark er danskernes land. At multikultur og kulturmarxistisk degeneration fortrænger, skader og ydmyger det stolte folk, som er dette lands oprindelige befolkning, og som har boet her siden indlandsisens tilbagetrækning. I denne artikel vil jeg dog forsøge at gøre netop det. Besøgende på denne hjemmeside fortjener at høre, at retten til vores eget land, vores selvb
Aktivisme Børn og familie Multikultur/masseindvandring Racespørgsmålet
Vi mødtes alle sammen og gik samlet mod toget, som skulle tage os til mødestedet, hvor vi senere skulle mødes med flere kammerater. Følelsen, jeg havde, var en usædvanlig ro – en stilhed. Jeg ved ikke, om det skyldtes det smukke majvejr, eller om det var, fordi jeg havde fundet fred i, at jeg endelig skulle gøre noget, som enhver ung mand kun drømmer om. At stå op for sit folk med offerviljen i front og vinden i ryggen. Det var første gang, jeg befandt mig på Plattan i Stockholm. Det føltes ret mægtigt at sætte fod på et sted, hvor så meget historie har udspillet sig. Og det, som toppede den følelse, var faktisk at være med til at fortsætte med at skrive på den historie. At stå dér og se de gamle bygninger, som stod så prægtige og høje, på trods af dekadencen hos de mennesker, der bevæger sig gennem gaderne, på trods af elendigheden, som præger landet, og på trods af skrigene og råbene fra dem, der vil ødelægge alt, hvad der er smukt. Plattan var ret mægtig. Vi kom som en
Efter den vellykkede demonstration i Stockholm den 1. maj samledes deltagerne sammen med andre medlemmer fredag aften. Weekendens konferencier, Lukas Lindgren, gennemgik reglerne og præsenterede aftenens program. Som weekendens første taler trådte organisationens karismatiske leder Fredrik Vejdeland op på scenen. Under foredraget fortalte han blandt andet om Modstandsbevægelsens målsætninger og strategier for 2026, eksempelvis talte han om deltagelsen i efterårets rigsdagsvalg. Under sin tale kritiserede han også det zionistiske rigsdagsparti Sverigedemokraterne, som på ingen måde sætter svenskerne først. Herefter blev afsnit 3 af vloggen Vejdeland vist for første gang. Også her blev valgkampen og parolen “Svenskerne først” taget op. Da premieren var afsluttet, var aftenen blevet sen, hvilket betød, at man gik til ro, eftersom alle skulle tidligt op – der stod meget på programmet den følgende dag. Lørdagen begyndte med en solid morgenmad bestående af havregrød og kogte
Den Nordiske Modstandsbevægelse Organisationsdage Sverige
Det skal stå den enkelte frit for fortsat krampagtigt at holde fast i fortællingen om et besat Danmark, og fejringen af “befrielsen” af et land, som aldrig var ufrit. Alt dette er historie, men et blik på dagens Danmark burde vække spørgsmålet til live om, hvorvidt det “befriede” Danmark viser sig at være en sund scene til tilværelsen. Siden Danmarks “befrielse” er folkets og nationens tilstand blevet dårligere og dårligere. Folkeskolen har i højere og højere grad forvandlet sig til kulturmarxistiske indoktrineringscentraler, hvor Danmarks børn og unge fyldes med ubrugelig og fejlbehæftet viden, mens de afskæres fra vigtig information og langsomt men bevidst formes til kulturslaver uden fortid og historie, med en overtolerance overfor fremmede kræfter, som forsøger at udslette dem selv, deres forældre, deres kultur, identitet og historie. De “befriede” børn lærer i folkeskolen, gennem målrettede programmer, at det er synd for fa