På Nordfront.se bringes der med jævne mellemrum antikvariske artikler, som giver et indblik i, hvordan samfundsdebatten lød under og omkring Anden Verdenskrig. De er generelt læseværdige og til tider meget indsigtsfulde. En af de tilbagevendende skribenter er Annie Åkerhielm, en konservativ forfatter, som senere blev nationalsocialist. Umiddelbart efter krigens afslutning havde hun et klarere blik for, hvad Tysklands nederlag ville komme til at betyde for Europa, end mange af nutidens stemmer stadig har – mere end 80 år senere – selv om de kalder sig nationalister eller antiglobalister. Hun indså, at Europas “åndelige og geografiske centrum” var kollapset, og at Tyskland selv nu stod over for en lang og udstrakt dødskamp. Dette ville i sidste ende betyde Europas død, hvis tid dermed var forbi: Europa forsvandt med Anden Verdenskrigs afslutning som selvstændigt subjekt på verdenspolitikkens scene, og en tredje verdenskrig ville derfor blive et opgør “mellem v

Anden Verdenskrig Ideologi og Politik

Vi mødtes alle sammen og gik samlet mod toget, som skulle tage os til mødestedet, hvor vi senere skulle mødes med flere kammerater. Følelsen, jeg havde, var en usædvanlig ro – en stilhed. Jeg ved ikke, om det skyldtes det smukke majvejr, eller om det var, fordi jeg havde fundet fred i, at jeg endelig skulle gøre noget, som enhver ung mand kun drømmer om. At stå op for sit folk med offerviljen i front og vinden i ryggen. Det var første gang, jeg befandt mig på Plattan i Stockholm. Det føltes ret mægtigt at sætte fod på et sted, hvor så meget historie har udspillet sig. Og det, som toppede den følelse, var faktisk at være med til at fortsætte med at skrive på den historie. At stå dér og se de gamle bygninger, som stod så prægtige og høje, på trods af dekadencen hos de mennesker, der bevæger sig gennem gaderne, på trods af elendigheden, som præger landet, og på trods af skrigene og råbene fra dem, der vil ødelægge alt, hvad der er smukt. Plattan var ret mægtig. Vi kom som en

Oprindeligt udgivet 2015-12-17. Den Nordiske Modstandsbevægelse er den eneste radikale organisation i Nordeuropa, der tilbyder et realistisk alternativ til det nuværende system baseret på multikulturel finanskapitalisme. Fundamentet for vores politiske model er nordisk enhed. Militært og økonomisk samarbejde – såvel som kulturel udveksling – har eksisteret mellem de nordiske lande lige så længe Norden har været beboet, selvom der har været afbrydelser og konflikter. Den fælles genetiske, historiske og kulturelle arv betyder, at et stærkere samarbejde mellem de nordiske lande ikke vil føre til rivalisering mellem konkurrerende etniske interesser. Ofte varierer den genetiske sammensætning af mennesker mere inden for et givet nordisk land end mellem de faktiske stater. Men selv om det genetiske og kulturelle fundament for en samlet nationalsocialistisk nordisk stat er solidt, kræver et stærkt samarbejde fælles lovgivning og forenede økonomiske interesser. Der er allerede et st

Oprindeligt udgivet 2017-05-19. Den Nordiske Modstandsbevægelse er fjendtlig over for demokrati og bør derfor forbydes af den svenske stat. Dette er et argument, der normalt fremføres i aviser og på sociale medier, efter at en politisk korrekt person er blevet fornærmet og oprørt over at se Modstandsbevægelsens aktivister uddele flyers i deres hjemby. Argumentet fremføres nogle gange af meget politisk primitive amatørskribenter, nogle gange af lederskribenter og andre professionelle skribenter. “I ville ikke lade os gøre dette i jeres samfund, derfor burde I ikke gøre det i vores,” er en simpel argumentation at forstå uanset ens niveau af politisk uddannelse. At det ikke er særlig velgennemtænkt, er en anden sag. For eksempel kan vi sige, at vores kritikere her ikke hævder at være moralsk hævet over os, men snarere at det er “øje for øje, tand for tand”; vores fjender ønsker at undertrykke os, mens de beskylder os for at være potentielle undertrykkere

Krig Den menneskelige kamp for at være herrefolk på jorden bliver nogle gange presset til sit højdepunkt, og en konflikt på liv og død starter. Krige afgøres altid efter den stærkes ret. Styrken består af våbenmagt, økonomiske betingelser for at maksimere våbenmagten og diplomati for at få andre folk til at hjælpe i krigen. For at opnå maksimal styrke kræves det, at både den egne befolkning og andre befolkninger stiller sig moralsk positive over for krigen, hvor den ene part forsøger at opnå fordele over for den anden. Den jødiske stat Israel forsøger nu at vinde støtte til sine krigshandlinger. Mennesker af europæisk oprindelse ofres Nutidens Europa har på grund af migration ændret sig til uigenkendelighed. Mange europæere og danskere føler sig ikke længere hjemme i deres egne lande. Denne migration er opstået som en konsekvens af primært Vestens historiske støtte til Israel. Gennem deres magt, især i USA, er europæiske efterkommere blevet tvunget til at

I 1941 skrev jøden Theodore N. Kaufman en bog med titlen “Germany Must Perish!”, hvor han blandt andet taler for, at tyskerne må udryddes ved hjælp af kastration. Ydermere opfordredes jøderne til internationalt boykot af tyske varer og tjenesteydelser. Der er ingen uenighed om, at jøderne sad på centrale nøglepositioner, både indenfor det intellektuelt liv, akademia, bankvæsen, finans og i det politiske liv – i Tyskland såvel som i andre lande. Så da de internationale jøder (Judea) truede med konkurser, refinansiering, boykot-aktioner og blokader af handelsruter, var dette både reelt og meget alvorligt. Når Hitler nævner disse emner i sine taler, tolkes det senere som den rene og skære ondskab, og intet andet end propaganda. Men han greb det altså ikke ud af det blå. I Daily Express (1933) kunne man endda læse følgende overskrift: “Judea Declares War On Germany”, og i 1938 blev den tyske diplomat Ernst Eduard vom Rath brutalt likvideret af jøden Hersche

Hver gang der sker en flykatastrofe, ser man lynhurtigt repræsentanter for luftfartsselskabet tildække eller overmale det havarerede flys bemaling, ja, hvis det særlig slemt, skifter selskabet hurtigt navn. Ingen ønsker at blive associeret med en katastrofe. Den yderste nationale fløj associerer sig frivilligt med en af verdenshistoriens største katastrofer – Det Tredje Rige og den anden verdenskrig. Derfor bliver man nødt til at bruge 90 % af sin tid og sine sparsomme ressourcer på at udkæmpe denne krig igen og igen uden nogen som helst chance for nogensinde at vinde den! De sidste 10 % kan man så bruge til at fremme sin politik. Dette er helt klart ikke en fornuftig brug af tiden. Det er på tide at lade fortiden være fortid og at koncentrere sig om fremtiden. Jo længere bort vi kommer fra fortiden, desto mere irrelevant bliver den. De ting, der fængede for 100 år siden, fænger ikke i dag – og de kan ikke fænge i dag, for for­ud­sæt­ningerne er i dag fundamentalt anderledes. De tin

Hvad gør I modstand imod?Vi kæmper imod alt, hvad vi mener er skadeligt for vores folk. Vi ser os selv som en modstandsbevægelse, der er i kamp mod kræfter, som bevidst eller ubevidst arbejder for at ødelægge vores race og den vestlige civilisation og kultur, som den har skabt. Det indebærer modstand mod det politiske system, magteliter og den zionistiske elite der har opnået kontrol over store dele af samfundet. Vi gør også modstand mod fænomener og tendenser, som svækker vores folk, såsom masseindvandring, kulturmarxisme, kapitalisme og meget mere Er I socialister?Vi er nationalsocialister. Vi adskiller os derfor markant fra den røde og internationale socialisme, som socialdemokrater og kommunister repræsenterer. Vores socialisme er national og bygger på folkeligt fællesskab frem for klassekamp. I vores samfund skal både intellektuelt og veluddannet arbejde og manuelt arbejde, mennesker fra velstillede familier såvel som fra vanskeligere vilkår, samfundets elite såvel som sv

Det nye år var kun få dage gammelt, da en delegation fra Den Nordiske Modstandsbevægelses svenske gren tidligt om morgenen begyndte deres rejse sydpå i et sjældent set snevejr. Turen var mildt sagt lang, og tidsplanen var stram, hvilket gjorde det udfordrende at navigere de vestsvenske motorveje med kun 30 km/t på grund af den dårlige sigtbarhed. Heldigvis var snevejret kun et problem i deres hjemegn, og allerede i Danmark var vejforholdene betydeligt bedre. Da de nåede frem til deres værter i det nordlige Tyskland, var solen for længst gået ned – ikke så overraskende på denne tid af året, men det var stadig blevet sent. Arrangementet, som Der III. Weg kalder Feder & Schwert Winterseminar (Fjer og Sværd, red. oversættelse), fungerer som en slags eksperimentværksted uden faste emner eller begrænsende temaer, hvilket giver plads til at diskutere en bred vifte af emner. Det skal understreges, at skribenten af denne tekst ikke taler tysk, så visse budskaber og po